Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Foruden store virksomhedsevents skal Moltkes Palæ fremover også lægge lokaler til private højtider som bryllupper, konfirmationer og barnedåb – og offentlige begivenheder såsom Dining Week, koncerter og Kulturnatten. Det er ambitionen fra Humanic, der fremover skal drive stedet, skriver Kursuslex.

”Vi har længe haft et ønske om, at palæets unikke rammer skal komme endnu flere til gode. Vi har valgt et nyt forpagterteam, hvis ambitioner for, hvordan palæet skal udvikle sig, matcher vores,” siger Christoffer Susé, administrerende direktør i Håndværkerforeningen.

Humanic vil i samarbejde med blandt andre &Drape, &Tradition, Engelbrechts og A Table Story give palæet et mere moderne udtryk og stemning i både opdækning og indretning med respekt for palæets historie.  

Læs mere her.

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

Log ind