Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I skyggen af den forbedrede udsigt for den brede detailhandel, der snart igen kan få lov at åbne for kunder, står hoteller, barer og restauranter stadig med hængende mule og venter på klarere udsigter for fremtiden, skriver FødevareWatch. Som opfølgning på de lempelser, regeringen onsdag formiddag har meldt ud, opfordrer HORESTA regeringen og Folketinget "til at rette fokus mod, hvordan turisme- og oplevelsesøkonomien kan hjælpes igennem den aktuelle krise."

Det kalder på, at der skal udarbejdes en overordnet plan, "som både indeholder pejlemærker for genåbning samt garanti for et økonomisk sikkerhedsnet for de virksomheder, som i over et år har været enten tvangslukket eller de facto lukket," hedder det i en pressemeddelelse.

”Det er ikke rimeligt, at turisme- og oplevelseserhvervet skal blive ved med at holde for og tabe penge hver eneste dag. Det er der ingen, der kan holde til i længden. Det er afgørende, at man som følge af de stærkt begrænsende restriktioner ser på nye hjælpepakker. Både for de tvangslukkede virksomheder og for dem, som stadig ingen gæster har," siger Katia K. Østergaard, adm. direktør i HORESTA.

Læs hele historien her.

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Farvel til kaffeafgiften: Nu kan der være penge at spare på kaffen

Fra 1. januar 2027 bliver kaffeafgiften afskaffet. Det kan give lavere indkøbspriser og bedre indtjening for landets caféer, restauranter og hoteller. HORESTA glæder sig over afgiftslettelsen og opfordrer virksomhederne til allerede nu at forberede sig på ændringen.

Log ind