Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

HORESTA var man glade for nyheden fredag morgen om 170 mia. kr. i likviditet til erhvervslivet. Det vil redde mange fra konkurser, lyder vurderingen fra HORESTA til Berlingske.

”Vi har efterlyst en udskydelse af betalingsfristerne som et af flere redskaber til at hjælpe vores erhverv igennem en ekstrem svær tid. Derfor er vi selvfølgelig meget tilfredse med initiativet, der kan sikre likviditet i virksomhederne. Når det er sagt, har turisme- og oplevelseserhvervet været mere eller mindre lukket ned i 11 måneder, og derfor skal der mere til end en udskydelse af gæld for at få de hårdest ramte virksomhederne igennem krisen,” siger HORESTAs politiske direktør, Kirsten Munch, i en pressemeddelelse.

Men regningen skal betales, og derfor er udskydelse af gæld ikke en varig løsning, når vi ikke må åbne forretningen og ikke kan tjene penge, mener hun. Efter 11 måneders kamp mod corona og med udsigt til en langstrakt genåbning er der ganske enkelt brug for mere i form af kompensationsordninger, lyder det fra HORESTA.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Log ind