Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Fra på mandag kan alle danske udvalgsvarebutikker under 5.000 kvadratmeter med undtagelsen af dem, der ligger i storcentre og stormagasiner mv. slå dørene op for kunder igen. Samtidig vil de ca. 250 store udvalgsvarebutikker, der er over 5.000 kvadratmeter, fra mandag kunne holde åbent for et meget begrænset antal kunder mod tidsbestilling.

Men der er fortsat dele af dansk erhvervsliv, der i nogen tid vil have brug for hjælp, og andre der fortsat er ramt af restriktioner.

Uanset at restriktioner på nogle områder nu lempes, vil regeringen sammen med et bredt flertal af Folketingets partier bestående af Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet videreføre de eksisterende hjælpepakker frem til og med den 5. april 2021.

”Det er rigtig godt, at vi nu kan åbne rigtig mange danske butikker igen, så vi kan få gang i økonomien og liv i gågaden. Men vi kan ikke åbne alt på en gang, og på sundhedsmyndighedernes råd er der derfor nogle, der må vente lidt endnu. Derfor skal hjælpen selvfølgelig også fortsætte både for dem, der må vente lidt længere med at slå dørene op, og for dem, som skal bruge lidt tid på at kæmpe sig tilbage. Det er jeg glad for, at vi er blevet bredt enige om i Folketinget,” siger erhvervsminister Simon Kollerup.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Log ind