Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Scandic Hotels fik i 2020 et resultat efter skat på minus 5,9 milliarder svenske kroner. Til sammenligning havde kæden i 2019 et overskud efter skat på 725 millioner svenske kroner. Før skat var resultatet for 2020 på minus 4,8 milliarder svenske kroner, en nedgang på 324 procent sammenlignet med 2019, skriver den norske avis Dagens Næringsliv ifølge Standby.dk.

I sine kommentarer til årsregnskabet skriver Scandics danske koncernchef, Jens Mathiesen, blandt andet:

”Vi er overbeviste om, at hotelmarkedet vil forbedre sig i løbet af 2021. I takt med at stadig flere bliver færdigvaccineret, forventer vi at en række restriktioner lempes som muliggør øget rejseaktivitet, sport- og kulturarrangementer samt mødevirksomhed. Vi ser navnlig væksten komme fra rejsende fra de øvrige nordiske lande, der udgør 80 procent af Scandics gæstenætter. Vi forventer en vækst måned for måned og vil kunne tjene penge med en belægningsgrad på 50 procent,” siger Jens Mathiesen.

Læs hele historien her.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Log ind