Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Mange indiske spisesteder og sushirestauranter har den seneste tid skreget efter specialiseret arbejdskraft i en branche, der i forvejen mangler medarbejdere. Men reglerne har gjort det ekstra besværligt at hyre udenlandske kokke, skriver Jyllands-Posten. Ifølge advokat Luise Mai Bøgestad fra HORESTA er sagerne højst kritisable.

”Det er en katastrofe for restauranterne, da de risikerer at lukke på grund af reglerne for godkendelse af international arbejdskraft,« forklarer hun og nævner, at særligt sushi- og indiske restauranter oplever, at alle døre er smækket i, når det kommer til at få specialiseret arbejdskraft fra lande uden for EU.

Derudover har reglerne medført meget kort udrejsefrist for de medarbejdere, som har ansøgt om en forlængelse, men er blevet afvist. De har blot haft 30 dage til at forlade landet, selvom flere af dem har boet i Danmark i flere år.

”Det er en sørgelig situation for både medarbejdere og restauranterne,” siger Luise Mai Bøgestad.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Fem forhold kan afgøre turistskattens skæbne

Regeringen overvejer ifølge et internt notat en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus som led i finansieringen af et kommende skatteudspil. Turistmonitor peger i en analyse på uenighed om både selve afgiften og anvendelsen af indtægterne.

Log ind