Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Tirsdag eftermiddag siger Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm til Jyllands-Posten, at smittespredningen med ikke mindst den nye variant øger behovet for nye tiltag - og et fokus er på nattelivet, fortæller Finans.dk.

HORESTA siger politisk direktør Kristian Nørgaard, at det lyder voldsomt, hvis der er planer om en ny nedlukning af nattelivet. Han siger:

”I særdeleshed når vi kan se på smittetallene, at det er børn, børns forældre og folk over 50 år, der er fører an. Det er ikke de unge mennesker, der bærer smitten. Derfor giver det en enorm usikkerhed, når sådan en melding bliver langet ud. Så ligefrem at lukke et helt erhverv ned igen, det virker meget voldsomt,” siger Kristian Nørgaard.

Læs hele historien her.

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Farvel til kaffeafgiften: Nu kan der være penge at spare på kaffen

Fra 1. januar 2027 bliver kaffeafgiften afskaffet. Det kan give lavere indkøbspriser og bedre indtjening for landets caféer, restauranter og hoteller. HORESTA glæder sig over afgiftslettelsen og opfordrer virksomhederne til allerede nu at forberede sig på ændringen.

Log ind