Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den nye aftale om kompensation ved frivillig lukning forventes at få flere restauratører til at lukke ned julen over.

”Der vil være rigtig mange, som kommer til at lukke ned, fordi det simpelthen ikke er økonomisk ansvarligt at holde åbent med de nye restriktioner,” siger organisationens politiske direktør, Kristian Nørgaard til Berlingske, og tilføjer:

”Det gode ved den her ordning er, at det bliver virksomhedernes eget valg. Der bliver regnet til den store guldmedalje på, om det bedst kan betale sig at holde åbent eller at lukke ned.”

En af dem, der allerede har truffet beslutningen, er Karina Ringgaard Møller, der driver en italiensk restaurant i Indre By.

Karina Ringgard Møller åbnede sin italienske restaurant C'ho Fame i Larsbjørnsstræde oktober 2020. Blot 300 meter fra Rådhuspladsen knokler hun for at give sine kunder en god oplevelse, mens hun serverer pizzaer lavet på italienske råvarer.

”Nu er vi ved at have fået ryddet op og gjort rent, og så skal vi lukke. Men det er da mærkeligt. Det er jo vores lille hjertebarn, som vi er nødt til at forlade. Men vi gør det, fordi vi håber, at vi kan komme igennem det her,” siger Karina Ringgaard Møller.

Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark

Antallet af overnatninger via Airbnb, Booking.com og Expedia er steget 75 pct. siden 2019. HORESTA efterlyser bedre adgang til data, så myndighederne kan kontrollere, om reglerne for korttidsudlejning bliver overholdt.

Fire brancheprofiler skal finde vinderne af HORESTA Talent 2026

Fire markante profiler fra HORESTAs medlemsvirksomheder har sagt ja til at finde vinderne af HORESTA Talent 2026. Juryen får til opgave at udpege fire af branchens største unge talenter, som skal hyldes på HORESTA Årsdag den 12. november. Nu er jagten på kandidaterne i fuld gang.

Log ind