Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I 2022 har VisitDenmark valgt to overordnede temaer for markedsføringen, nemlig outdoor og gastronomi. 

Temaerne skal være med til at positionere Danmark som The land of Everyday Wonder gennem klare historiefortællinger, der taler til turisternes rejsemotiver, og dermed skaber interesse for Danmark i et marked, der også i 2022 vil være stærkt konkurrencepræget.  

”Outdoor er en vigtig driver for at vælge Danmark, ikke kun under pandemien, men også inden. Dertil kommer, at det er en styrkeposition for Danmark, som også mange danske destinationer satser på. Derfor er det et oplagt tema at markedsføre Danmark på, og som vi kan arbejde sammen om på tværs af landet,” siger marketingdirektør Janne Grønkjær Henriksen, VisitDenmark. 

”Gastronomi er valgt som tema, fordi det også er en styrkeposition, og fordi Danmark aldrig har stået stærkere på dette område end netop nu. Det bekræfter de mange Michelinstjerner, at verdens to bedste restauranter ligger i Danmark og senest sølvmedaljen ved Bocuse d’Or. Og så repræsenterer gastronomi en anden side af Danmark end outdoor, men kan ligesom outdoor fungere både for kyst og storby,” siger Janne Grønkjær. 

Teamet gastronomi bliver rullet ud i kampagnerne efter sommerferien, dog vil der i Tyskland fortsat være fokus på outdoor. Både i forhold til presse, travel trade og content på sociale medier bliver der arbejdet med begge emner over hele året.  

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Erhvervsturister står for hver fjerde turismekrone

Erhvervs- og mødeturismen stod i 2025 for 12 pct. af overnatningerne i Danmark, men 24 pct. af turismeomsætningen. Det viser VisitDenmarks årsberetning, der også sætter fokus på international markedsføring og kunstig intelligens.

HORESTA: Turismens grønne omstilling kræver større gennemsigtighed

Skærpede regler for grøn markedsføring og miljøcertificering træder i kraft 27. september. Pia Svane, chef for kompetencer, bæredygtighed og certificering i HORESTA, peger på behovet for klare krav, så virksomheder og gæster kan have tillid til certificeringerne.

Log ind