Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

To af Nordfyns campingpladser har rigeligt at se til for tiden. I øjeblikket holder de åbent for vintercamping, og på begge pladser i Bogense og Hasmark, hvor First Camps pladser holder til, rykker håndværkere ud. I sommers var der tale en om udvidelse af en alternativ campingform på den ene campingplads, men nu er turen kommet til den anden, skriver Fyens Stiftstidende.

”Vi har udvidet vores glamping med 30 procent i sommers. Det vil vi gerne udvikle mere på, da det er en stor succes. Vi kommer til at lave en helt ny outdoor-afdeling på Hasmark i 2022 med minimum 12 nye telte i en teltby. Det løber op i halvanden million kroner, og det er fra slutningen af maj, at de står klar,” siger Kim Petersen, regionschef for First Camp.

Kim Petersen, som er tidligere lejrchef for Bogense Strand Camping, oplyser, at de samlede investeringer for Hasmark og Bogense i 2022 løber op i ni millioner kroner.

Campingvækst skaber ønske om mere fleksible regler

En stærk juli har vist potentialet i camping og autocamperturismen, men gældende regler begrænser mulighederne for udvikling. Camping Outdoor Danmark efterlyser blandt andet mere fleksible regler, bedre investeringsmuligheder og en samlet politisk strategi.

Camping har ikke redet med på turismens vækstbølge

Campingovernatningerne er kun steget med 9,8 procent gennem de seneste ti år. Det er markant mindre end i resten af turismeerhvervet. HORESTA Camping opfordrer regeringen til hurtigt at genoptage arbejdet med et nyt campingreglement, så erhvervet får mulighed for at udvikle de tilbud, som gæsterne efterspørger.

Log ind