Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Flere virksomheder i særligt oplevelses- og turisterhvervet vil blive hårdt ramt af nogle af de restriktioner, der kom frem på pressemødet i Statsministeriet onsdag aften. Og der er tale om virksomheder, der allerede er hårdt ramt. Det siger HORESTA til Ritzau.

”Vi har brug for, at der kommer kompensation på banen hurtigt. Den robusthed virksomhederne havde inden krisen er revet væk. Flere af virksomhederne har selv betalt regningen. Likviditeten er simpelthen opbrugt. Regningen for COVID-perioden er stor, og der er ganske enkelt ikke rum til at skulle overleve endnu en periode på de betingelser, der har været gældende tidligere,” siger HORESTAs politiske direktør, Kristian Nørgaard.

Han understreger, at det er meget vigtigt at få sendt signalet ud, at private stadig kan tage ud at spise. Mange bliver nervøse, og det sidste vi har brug er stribevis af tomme borde, siger han.

Læs hele historien her.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Log ind