Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Manglende turister og hårde restriktioner eller deciderede nedlukninger har i de seneste to år gjort det vanskeligt at drive en forlystelsespark. Men det tyder på, at Djurs Sommerland langt om længe har smidt coronapandemiens lænker, skriver Finans.dk.

Danmarks fjerdestørste forlystelsespark kan således præsentere et overskud på bundlinjen på 26 mio. kr. i det skæve regnskabsår 2020/21. Det er en stigning på 12 mio. kr. i forhold til regnskabet året før.

Samtidig stiger forlystelsesparkens egenkapital for 14. år i streg og er nu på 243,5 mio. kr.

I forbindelse med nedlukningen har Djurs Sommerland modtaget 1,7 mio. kr. i kompensation fra staten.

Tivoli åbner julen på fredag med en million lys

Den 13. november åbner Tivoli sin 33. julesæson med julemarked, en million lys og nye oplevelser. Forlystelseshaven forventer en million gæstebesøg og vil fastholde julemarkedets position blandt verdens bedste.

Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning

Tivoli har øget omsætningen med 6 pct. i tredje kvartal, hvor både indtjening og besøgstal er steget. Fremgangen skyldes blandt andet åbningen af det nye japanskinspirerede forlystelsesområde Hikari.

Log ind