Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Med pres på testcentrene i form af lange køer og lange svartider på pcr-test, kan det være svært som virksomhed at få vagtplanen til at gå op i en coronatid - især hvis mandskabet rammes af pludselig sygdom, og der må indkaldes afløsere med kort varsel.

Det fortæller Mai-Britt Jensen, HR-direktør hos Comwell til JydskeVestkysten. Her er man nemlig begyndt at selvteste ansatte som supplement til coronapasset og de eksisterende testmuligheder.

”Efter vejledning fra smitteopsporingens hotline har vi indkøbt et større parti CE-godkendte selvtest, som har en fejlmargin på kun to procent. Det er samme sikkerhed, som de etablerede kviktest leverer. Vi gør det ikke for at erstatte de eksisterende tilbud om at blive testet, men vi bruger de her selvtest som ekstra sikkerhed, især når vi nogle gange må indkalde personale med kort varsel. Det kan være ved sygemeldinger,” fortæller Mai-Britt Jensen.

Comwell henter ny direktør efter fyringsrunde

Comwell Hotels har ansat Terese Johannesen som ny kommerciel direktør efter fyringen af tre chefer i september. Terese Johannesen kommer fra Norlys og skal stå i spidsen for hotelkædens kommercielle udvikling.

Villa Provence går efter Michelin-nøgle i Aarhus

Omkring 1.000 nye hotelværelser er på vej i Aarhus, men Bühlmann Hotels ser fortsat plads til mindre luksushoteller. Boutiquehotellet Villa Provence vil styrke sin position på markedet med ambitionen om at opnå en Michelin nøgle.

Log ind