Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det bliver igen lettere for restauratører i Danmark at hyre udenlandske kokke til Danmark via den såkaldte beløbsordning - og afviste kokke kan endda få lov til at blive i Danmark. Det sker efter flere måneders pres fra HORESTA. Herfra har flere restauratører stået frem i pressen og udtrykt frustration over, at de ikke kunne få lov at hyre kokke på beløbsordningen mere, fordi reglerne var blevet strammet, skriver Fagbladet 3F.

Ifølge HORESTA er der tale om en stor sejr for brancheorganisationen.

”Vi kan se, at store dele af erhvervet har haft udfordringer med at rekruttere og med en stramning af udlændingeloven og en meget stram praksis hos SIRI, hvor man næsten har udelukket, at restaurationsbranchen kunne gøre brug af at få international arbejdskraft til landet, så er det selvfølgelig glædeligt, at man fra styrelsens side nu ændrer praksis,” siger Luise Mai Bøgestad, advokat i HORESTA.

Læs hele historien her.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Fem forhold kan afgøre turistskattens skæbne

Regeringen overvejer ifølge et internt notat en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus som led i finansieringen af et kommende skatteudspil. Turistmonitor peger i en analyse på uenighed om både selve afgiften og anvendelsen af indtægterne.

Log ind