Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Tivolis adm. direktør, Susanne Mørch Koch, skriver i dag i dagbladet Børsen, at der er behov for en massiv og koordineret indsats for at få turisterhvervet på fode igen i 2022 – særligt i de større byer.

Hun lancerer i den forbindelse en firetrinsraket, som skal hjælpe væksten tilbage på sporet.

For det første er det brug for, at alle aktører i turisterhvervet går sammen om indsatsen og koordinerer med staten for bordenden.
For det andet skal turisterhvervets konkurrencekraft forbedres, så vi i højere grad kan konkurrere med lande, som har sat momsen markant ned på hoteller, restauranter og forlystelser.
For det tredje skal der gennemføres en stor national markedsføringsindsats i de lande, hvorfra turisterne traditionelt kommer til Danmark.
For det fjerde skal vi satse yderligere på bæredygtighed ved hjælp af en statslig medfinansiering.

Tivoli åbner julen på fredag med en million lys

Den 13. november åbner Tivoli sin 33. julesæson med julemarked, en million lys og nye oplevelser. Forlystelseshaven forventer en million gæstebesøg og vil fastholde julemarkedets position blandt verdens bedste.

Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning

Tivoli har øget omsætningen med 6 pct. i tredje kvartal, hvor både indtjening og besøgstal er steget. Fremgangen skyldes blandt andet åbningen af det nye japanskinspirerede forlystelsesområde Hikari.

Log ind