Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Restauranter oplever lige nu, at det er svært ved at få medarbejdere. Restaurant Flammen, der blandt andet ligger i København, Roskilde og Glostrup, har så store problemer med at skaffe mandskab, at de må afvise gæster i døren fredag og lørdag, selvom de har ledige borde, skriver Berlingske ifølge DR P4 København.

Både rejselyst og SU-begrænsning sætter en stopper for tjenerarbejdet, det fortæller Annette Hyldebrandt, der er chef for turisme og oplevelsesøkonomi i HORESTA. Hun fortæller, at mange måske vælger at tage den rejse, som de ikke kunne komme afsted på, eller at de simpelthen har nået at tjene alle de penge, de må, i forhold til deres SU og derfor er bekymrede for, om de når at tjene for meget og de skal betale det tilbage.

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Log ind