Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Under normale omstændigheder er Egeskov Slot fyldt med tyskere, hollændere og kinesere i månederne maj, juni og juli. Turisterne plejer at flokkes for at besøge den midtfynske turistattraktion, men siden pandemiens indtog har det ikke været sådan. Og det kan mærkes, fortæller direktør Henrik Neelmeyer til Fyns Amts Avis.

”Grænserne har været lukkede frem til omkring 1. maj, så alle de hollandske tulipangæster har ikke været her. Der har været meget få tyskere, og alle kineserne, som vi plejer at have en del af, har der været nul af,” fortæller han.

Til gengæld har slottet haft besøg af mange danskere, men det opvejer ikke tabet af de udenlandske turister, som udgør en stor indtjening for slottet.

Læs hele historien her.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind