Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

HORESTA og en stribe øvrige erhvervsorganisationer har efterlyst en afdragsordning på medlemmerne gæld til det offentlige for at undgå en bølge af konkurser, men i juni kunne Jyllands-Posten afsløre, at skatteminister Morten Bødskov bag kulisserne arbejder på at få bankerne til at overtage statens tilgodehavender.

Ulrik Nødgaard er direktør i bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, og han fortæller, at branchen og regeringen er i dialog, efter at sidstnævnte har rakt ud. Det er dog stadig uvist, om der vil blive indgået en aftale. Ifølge Nødgaard har bankerne både kapital og vilje til at overtage tilgodehavenderne, men en gruppe af dem er så risikable, at branchen mener, der skal følge en statsgaranti med.

”Der synes vi, at det er relevant at se på de ordninger, der blev lavet sidste år, bl.a. i regi af Vækstfonden, og som giver mulighed for en delvis statsgaranti, netop for at hjælpe de virksomheder, der er så risikable, at det som udgangspunkt bliver svært at strikke en almindelig bankfinansiering sammen,” siger han.

Læs hele historien her.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Log ind