Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Nu er der igen åbnet for, at man kan komme ud at spise, og i den anledning fik fynboerne ved en livesending via Facebook tirsdag aften mulighed for at stille alle de spørgsmål, de havde, om genåbningen. Den, der stod for at udrydde al tvivl og forvirring var politisk chefkonsulent ved HORESTA Kristian Nørgaard, og han fik nok spørgsmål at svare på, skriver TV2 Fyn.

Fynboen Kim de King Neergaard var en af dem, der stillede spørgsmål om genåbningen. Han havde nemlig så sent som fredag formiddag fået at vide på corona hotline, at hans positive coronatest kun gav adgang på værtshuse i 90 dage. Men det er altså ikke korrekt, lover Kristian Nørgaard fra HORESTA. Han har nærstuderet reglerne fra Erhvervsministeriet for at kunne rådgive restauranter og caféer i Syddanmark helt korrekt.

”Jeg kan godt forstå, det giver anledning til en del forvirring, det her med de 180 dage, for det er altså ret nyt.  Indtil for kort tid siden talte man det i uger, 12 uger. Men for ret kort tid siden valgte sundhedsministeren at udvide det her. Så nu er det altså op til 180 dage, man kan have haft corona og stadigvæk komme ind.”

Se her hele Facebook-videoen, hvor Kristian Nørgaard, politisk konsulent i Horesta, besvarer fynboernes spørgsmål her.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Fem forhold kan afgøre turistskattens skæbne

Regeringen overvejer ifølge et internt notat en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus som led i finansieringen af et kommende skatteudspil. Turistmonitor peger i en analyse på uenighed om både selve afgiften og anvendelsen af indtægterne.

Log ind