Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Et legendarisk værtshus, der har set mere end de fleste, er blevet sat til salg. Men vil man have fingrene i papirerne til Hong Kong i Nyhavn 7, skal du have den store tegnebog frem. For værthuset er prissat til den nette sum af 7,25 millioner kroner, mens der samtidig skal betales en månedlig husleje på 51.912 kroner, skriver EB.dk.

Hong Kong er sat til salg gennem Butikskompagniet, og erhervsformidler Knud Tommerup forklarer:

”Sælger har sagt, at det er fint, at navnet fortsætter. De fleste forestiller sig vel, at det bliver ved med at være sådan, da der jo en særlig historie om værtshuset,” siger han til Ekstra Bladet.

Læs hele historien her.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

København afviser loft over store events

Et forslag om at begrænse antallet af store arrangementer i København er blevet stemt ned i Borgerrepræsentationen. Flertallet ønsker ikke et fast loft over begivenheder, der kan skabe aktivitet og omsætning i byen.

Log ind