Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Marriott-hotellet i København er med 406 værelser Danmarks største femstjernede hotel, mens Bella Sky med de to skæve tårne er Danmarks næststørste hotel med 812 værelser. Begge hoteller drives af BC (Bella Center) Hospitality Group, BCHG, der også har Crowne Plaza Copenhagen Towers-hotellet i Ørestad, skriver Standby.dk.

Anna Käll blev i starten af 2015 hentet fra stillingen som director of operations på det daværende Hilton Copenhagen Airport til jobbet som direktør for Marriott-hotellet. Siden maj sidste år har hun også haft ansvaret for Bella Sky-hotellet, der har været lukket siden udbruddet af coronakrisen. Men nu stopper hun, endda med udgangen af denne uge. Fremover skal Anna Käll være Destination & Property-manager for de over 60 butikker i Nova Lund shopping mall, oplyser hun til STANDBY.DK

”Jeg kan fremover cykle på arbejde. Der er intet dramatisk i, at jeg stopper. Men jeg har ganske enkelt fået et tilbud, jeg ikke kunne sig nej til. Jeg har efter seks virkelig fantastiske år med et fantastisk team på Marriott bestemt mig for, at var det på tide at prøve noget nyt, noget andet. I mit nye job kan jeg videreudvikle mine kundskaber, men samtidig også bruge noget af min know how fra hotelbranchen,” siger 48-årige Anna Käll.

Læs hele historien her.

Copenhagen Marriott runder 25 år med ny direktør

Copenhagen Marriott Hotel har fejret 25 år ved Københavns Havn med omkring 165 samarbejdspartnere, tidligere ansatte og venner af hotellet. Jubilæet falder sammen med et direktørskifte, hvor Jesper Olesen bliver den ottende general manager og den første dansker på posten.

Ny direktør til AC Hotel Bella Sky Copenhagen

Teit Meier Hansen tiltræder 10. september som General Manager for AC Hotel Bella Sky Copenhagen. Han kommer med mere end 20 års erfaring fra hotel og hospitalitybranchen og får ansvaret for et af Bellagroups tre københavnske hoteller.

Copenhagen Marriott får ny direktør efter fem år

Martin Åkesson er stoppet som general manager for Copenhagen Marriott, efter at Bellagroup har valgt at skifte ledelsen. Jesper Olesen overtager posten og skal samtidig fortsætte sit overordnede ansvar for koncernens tre københavnske hoteller.

Log ind