Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Trods onsdagens genåbning er der frustration at spore hos Oliver Kjølsen, der er medejer af restauranterne Maobao og Pico Pizza på Nørrebro. Grundet placeringen i kommunens brokvarterer kan han nemlig ikke søge om tilladelse til udvidet udeservering på parkeringspladser, som det var tilfældet sidste år. Her besluttede et flertal i Københavns Kommune, at blandt andet kommunale parkeringsarealer kunne inddrages til udeservering på restauranterne på grund af coronakrisen, skriver TV2Lorry.dk.

Havde restauranterne derimod ligget i Middelalderbyen, Frederiksstaden, Gammelholm og Kødbyen - områder, der tilsammen udgør Indre By og en del af indre Vesterbro - havde mulighederne været anderledes.

”Vi undrer os over, at man vælger at give Indre By og Kødbyen en konkurrencefordel og dermed ikke vælger at tilgodese alle. De (restauranterne i de fire områder, red.) kan fordoble deres udendørspladser og dermed indhente deres gældsakkumulering meget, meget hurtigere, end vi kan. Hele branchen har tabt mange penge under nedlukningen, men nu får kun udvalgte restauranter muligheden for at have meromsætning i udendørsomgivelser, hvor der ikke er de samme hæmmende restriktioner,” siger Oliver Kjølsen, der er medejer af to restauranter til TV 2 Lorry.

Læs hele historien her.

Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København

Hotel- og restaurationsbranchen har haft en jobvækst på 49 pct. i København fra 2014 til 2024. Samtidig viser en ny erhvervsredegørelse fra kommunen, at næsten halvdelen af branchens virksomheder er utilfredse med erhvervsvenligheden.

København forbyder reklamer for flyrejser og krydstogter

Københavns Kommune har som den første kommune i Danmark besluttet at forbyde reklamer for flyrejser, krydstogter og nye benzinbiler på kommunale arealer. Forbuddet omfatter blandt andet busstoppesteder og reklamesøjler.

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Log ind