Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I genåbningsplanen står der, at konferencer kan åbne med coronapas fra 6. maj. Men der er ingen yderligere forklaring om tilladte antal deltagere eller andre restriktioner, skriver Berlingske.

”Vi skal hurtigst muligt have noget klarhed om forsamlingsforbuddet. Det var noget af det sidste, der røg før anden nedlukning med et forbud mod op til 500 mennesker ved siddende arrangementer. Nu skal vi også vise coronapas, så det burde give anledning til at lempe på nogle af restriktionerne, så vi faktisk får mulighed for at drive vores virksomheder,« siger Kirsten Munch Andersen, politisk direktør i HORESTA.

Hun bakkes op af Søren Søltoft Holmboe, hoteldirektør for Hotel Opus, som fortæller, at den er to minutter i lukketid for branchen. Flere af os risikerer at dø lige om lidt, siger han. Hos Hotel Opus i Horsens kommer cirka 70 procent af omsætningen normalt fra kurser og konferencer. Noget de lige nu ikke kan udføre og har svært ved at planlægge med manglende viden om, hvordan eller hvornår forsamlingsforbuddet bliver løftet.

Høje afgifter bremser dansk autocamperturisme

Danmark har langt færre autocampere pr. indbygger end nabolandene. Camping Outdoor Danmark peger på høje afgifter som en væsentlig årsag og mener, at lavere afgifter kan skabe øget turismeomsætning i landdistrikterne.

Efter HORESTAs fokus: Minister vil bremse tyrkiske visumansøgninger

Udenrigsministeriet vil indføre en venteliste for tyrkiske turistvisumansøgere efter en markant stigning i antallet af ansøgninger. Tiltaget kommer efter mistanke om visumshopping, som blandt andet har ført til omfattende afbestillinger hos københavnske hoteller.

Log ind