Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

De danske forlystelsesparker en god og sund forretning med omkring 12 millioner besøgende årligt under normale omstændigheder. Men som mange andre brancher blev også forlystelsesparkerne hårdt ramt af sidste års restriktioner grundet corona. Sidste år tabte de omkring 1,4 milliarder i omsætning, hvilket svarer til omkring 40 pct., skriver Jyllands-Posten.

På trods af nedgang i sidste års omsætning hos de danske forlystelsesparker, er der alligevel optimisme hos Søren Kragelund, formand for Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark.

»Sidste år var dyrt for os, men vi er klar i år, og vi har lige sagt ja til at åbne i den kommende genåbning, selvom vi ikke kender de reelle retningslinjer. Det var svært for vores gæster at forstå, at reglerne var anderledes her end uden for hegnet. Vi ville gerne have, at reglerne er ens for hele landet - uanset om du kører i tog eller i en forlystelse,« siger Søren Kragelund. Derfor har de også været i dialog med myndighederne om netop dette.

Tivoli åbner julen på fredag med en million lys

Den 13. november åbner Tivoli sin 33. julesæson med julemarked, en million lys og nye oplevelser. Forlystelseshaven forventer en million gæstebesøg og vil fastholde julemarkedets position blandt verdens bedste.

Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning

Tivoli har øget omsætningen med 6 pct. i tredje kvartal, hvor både indtjening og besøgstal er steget. Fremgangen skyldes blandt andet åbningen af det nye japanskinspirerede forlystelsesområde Hikari.

Log ind