Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Op imod en halv mia. kr. mere i statskassen og mere end en fordobling af gevinsten i form af øget arbejdsudbud. Sådan lyder en opsigtsvækkende ny vurdering fra Finansministeriet af konsekvenserne ved at give udenlandsk arbejdskraft lettere adgang til det danske arbejdsmarked, skriver Finans.dk.
Den såkaldte beløbsgrænse, som er grænsebommen for, hvor høj en årsløn udenlandske medarbejdere fra lande uden for EU skal have for at få fri adgang til det danske arbejdsmarked, har længe været en politisk kampplads mellem de borgerlige partier og De Radikale på den ene side og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og venstrefløjen på den anden side.
De borgerlige og De Radikale ønsker sammen med arbejdsgiverne beløbsgrænsen sænket med 100.000 kr. Den nuværende grænse er i 2020 en årsløn på 436.000 kr. inklusive feriepenge. Hidtil har Finansministeriet vurderet, at en sænkelse af beløbsgrænsen med de 100.000 kr. ville øge arbejdsudbuddet med 1.200 helårspersoner og give et sted imellem 70 og 120 mio. kr. i provenu til statskassen. Nu lyder vurderingen i et svar fra finansminister Nicolai Wammen til Folketinget, at arbejdsudbuddet vil blive forøget med 2.800 helårspersoner og give et provenu på 240-470 mio. kr.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Tivoli øger omsætningen trods lavere resultat
14-08-2026
-
Trykte turistguides hitter igen hos gæsterne
14-08-2026
-
Flere turister løfter sommeren i Aarhus-regionen
14-08-2026
-
Ankestyrelsen trækker udtalelse efter behov for afklaring
14-08-2026
-
Nyt Aarhus-hotel skaber 150 arbejdspladser
14-08-2026
-
Picasso trækker flere gæster til Aalborg museum
14-08-2026
-
Internationalt: Roomservice kan rumme et stort uudnyttet omsætningspotentiale
14-08-2026