Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Turismen er et centralt erhverv for Danmark, der skaber vækst og sikrer arbejdspladser samt byudvikling. Sjælland og øerne har dog ikke oplevet den samme vækst i turismen som resten af landet de seneste år. På trods af, at Sjælland og øerne rummer den største koncentration af sommerhuse og har en attraktiv placering tæt på København, står regionen kun for 10 procent af omsætningen inden for kyst- og naturturismen i Danmark.

En ny udviklingsplan for Sjælland og øerne skal nu forløse det uindfriede potentiale til gavn for både borgere og besøgende og øge turismeomsætningen til samlet set 15 mia. kr. i 2025. Det er en stigning på i alt 2 mia. kr. sammenlignet med i dag.

Bag planen står Dansk Kyst- og Naturturisme, turismeorganisationerne på Sjælland og øerne, KKR Sjælland, som er et samarbejde mellem kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner i Region Sjælland, samt den filantropiske forening Realdania. Visionen er, at turismen i endnu højere grad bliver en løftestang for byudvikling med fokus på den naturvenlige turisme, højere kvalitet og øget omsætning.

Læs hele historien her.

Hotel Hesselet får nyt liv med japansk restaurant og historien i behold

Hotel Hesselet i Nyborg er i gang med en omfattende fornyelse, der skal bringe det knap 60 år gamle hotel ind i en ny tid uden at give slip på stedets særlige historie. Et af de mest markante nye kapitler bliver Restaurant Hi, hvor nordisk gastronomi, japansk inspiration og bare 20 pladser skal danne rammen om en ny restaurantoplevelse.

Museum får 63 millioner til ny udstilling

Danmarks Jernbanemuseum i Odense har fået 63 mio. kr. til en ny udstillingsbygning, der skal stå klar i 2030. Investeringen følger efter et rekordår, hvor museet havde 107.000 gæster.

Log ind