Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Tripadvisor har valgt det bedste inden for bl.a. forlystelsesparker i hele verden i Travelers Choice “Best of the Best.” På listen over de bedste 25 parker i verden vandt Magic Kingdom Park, Disneys park i Orlando, Florida, USA, mens Tivoli blev nr syv, skriver TravelNews.dk.

På listen over de 25 bedste parker i Europa blev Tivoli nummer to, kun slået af Puy du Fou, Les Epesses i Frankrig.

”I Tivoli har vi fokus på at skabe et både betagende og trygt besøg for vores gæster. I et år, hvor der kan være langt mellem de gode nyheder, er vi uendelig glade og stolte over, at gæster fra hele verden har kåret Tivoli som den bedste forlystelsespark i Norden og som den 7. bedste i verden” siger Michala Svane, salgs- og marketing Tivoli til Travel News.

På listen over de 25 bedste i Europa er Danmark fint placeret med fire parker. Tivoli som nummer to, nummer 10 Faarup Sommerland, Blokhus, nr. 11 Djurs Sommerland, Nimtofte, og nummer 17 Legoland i Billund.

Læs hele historien her.

Tivoli åbner julen på fredag med en million lys

Den 13. november åbner Tivoli sin 33. julesæson med julemarked, en million lys og nye oplevelser. Forlystelseshaven forventer en million gæstebesøg og vil fastholde julemarkedets position blandt verdens bedste.

Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning

Tivoli har øget omsætningen med 6 pct. i tredje kvartal, hvor både indtjening og besøgstal er steget. Fremgangen skyldes blandt andet åbningen af det nye japanskinspirerede forlystelsesområde Hikari.

Log ind