Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Spillestederne er stadigvæk hårdt ramt af coronakrisen, og særligt de private spillesteder i København lider.  Spillestedet Rust på Nørrebro og Rockklubben High Voltage tæt ved Vesterport er to af de fem private spillesteder i København, som nu kommer med opråb til Kultur- og Fritidsudvalget, fordi de har udsigt til ikke at få del i kommunens akuthjælp, selvom de er hårdt ramt af coronanedlukningen og stadig ikke kan åbne på grund af restriktionerne, skriver TV2 Lorry.

”Vi føler, at alle spillesteder har behov for noget hjælp, og det var også det, der blev lagt op til, da kriterier blev lagt frem,” siger Morten Varano, direktør på Rust til TV 2 Lorry.

Ti spillesteder i København har søgt akutpuljen på to millioner kroner, men fire af dem kategoriseres som kommercielle spillesteder, og de opfylder derfor ikke betingelserne for at kunne modtage den økonomiske hjælp.

Læs hele historien her.

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Farvel til kaffeafgiften: Nu kan der være penge at spare på kaffen

Fra 1. januar 2027 bliver kaffeafgiften afskaffet. Det kan give lavere indkøbspriser og bedre indtjening for landets caféer, restauranter og hoteller. HORESTA glæder sig over afgiftslettelsen og opfordrer virksomhederne til allerede nu at forberede sig på ændringen.

Log ind