Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Fra i morgen rammes Odense og en række kommuner i hovedstadsområdet af nye restriktioner for at komme stigende corona-smittetal til livs. Det kommer til at betyde, at forsamlingsforbuddet skærpes, så man nu kun må samles 50 personer i stedet for 100, og så må restauranter og barer ikke længere holde åbent til klokken 2 om natten. De skal i stedet tilbage til at lukke ved midnat, skriver DR.

HORESTA frygter, at de nye åbningstider i Odense og København vil afholde folk helt fra at gå på restaurant. Brancheorganisationen henviser til, at der generelt kom færre besøgende, da der i august blev indført lignende restriktioner i Aarhus og Silkeborg.

”Der kom massevis af afbud til møder, konferencer, hotelophold, middagsbookinger og lignende,” siger HORESTAs politiske direktør, Kirsten Munch, til Ritzau.

Læs hele historien her.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

København afviser loft over store events

Et forslag om at begrænse antallet af store arrangementer i København er blevet stemt ned i Borgerrepræsentationen. Flertallet ønsker ikke et fast loft over begivenheder, der kan skabe aktivitet og omsætning i byen.

Log ind