Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det er hård kost for de mennesker, der bliver ramt af det skærpede forsamlingsforbud på over 50 personer, som fredag er blevet udvidet til også at omfatte private fester. Det mener Søren Faerber, som er administrerende direktør i Danmark for hotelkæden Scandic, skriver Ritzau. Der er blandt andet gæster, som står overfor at rykke deres bryllup for fjerde gang, fortæller han.

Også hos Danhostel, der har 63 vandrehjem i Danmark og udlejer festlokaler, er panderynkerne dybe. Ifølge bestyrelsesformanden, Poul Kristian Mouritsen, står Danhostel med nogle vanskelige beslutninger.

”Vores grundlæggende holdning er at hjælpe gæsterne så meget som muligt, men det er klart, at vi kan stå i en alvorlig økonomisk problemstilling, hvor der er købt varer til et selskab. Så det vil blive en drøftelse med gæsten om det økonomiske ansvar for at aflyse eller skære gæstelisten. Men det er uheldigt og ulykkeligt, især for dem der skal holde festerne,” lyder det.

Læs hele historien her.

Scandic tager afsked med mangeårig direktør

Scandic Hotels Group og Søren Faerber har indgået en fælles aftale om at afslutte samarbejdet. Den tidligere danske landechef har senest været strategidirektør for hele hotelkoncernen, hvor han har haft ansvar for strategi, franchise og partnerskaber.

Scandic søger 100 ansatte til nyt hotel i Aarhus

Scandics første signaturhotel i Danmark, Bassin Seven, åbner på Aarhus Ø i første kvartal af 2027. Med ledergruppen på plads går hotellet nu i gang med at rekruttere cirka 100 medarbejdere til en række funktioner.

Log ind