Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
”Seksdagesreglen har totalsmadret vores sommer og turismen i København, og det har medført, at der er et væld af mennesker, som er blevet afskediget. Ikke kun hos mig, men i hele branchen,” siger Dorte Krak, der er administrerende direktør i Arp-Hansen Hotel Group, til Berlingske.
Hun har netop afskediget 15 procent af sine medarbejdere, da ordningen med lønkompensation i august udløb.
”Det er virkelig smerteligt at sende 100 mennesker ud i arbejdsløshed, som hotelmarkedet er lige nu,” siger hun.
Arp-Hansen er ikke den eneste hotelkæde, der er blevet hårdt ramt af coronakrisen. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at 60 procent af de danske hoteller oplevede et fald i omsætningen på 75 til 100 procent i juli sammenlignet med året før. Og efter ordningen med lønkompensation udløb i august, har en lang række hotel- og konferencekæder fyret medarbejdere. Det gælder blandt andet Scandic, DGI Byens Hotel og BC Hospitality Group, der blandt andet ejer Hotel Marriott og Bella Center Copenhagen.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Ægtepar bag Restaurant Jordnær åbner vinbar i København
23-10-2026
-
Stays ekspanderer til udlandet
23-10-2026
-
Dansk dobbeltsejr ved EM for konferencekokke
23-10-2026
-
Ny måling: Danskerne er fortsat bekymrede for økonomien
23-10-2026
-
Tre naturnationalparker udvides: Mere natur skal give nye oplevelser for turister
23-10-2026