Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

De seneste år er det blevet lidt af et tilløbsstykke for københavnerne at stå klar på Kongens Nytorv, når Hotel d’Angleterre afslører årets juleudsmykning af det gamle hotel, skriver Berlingske.

Men i år bliver der ingen stort anlagt lystænding på Kongens Nytorv. På grund af coronavirussen har hotellet set sig nødsaget til at aflyse begivenheden, der de senere år har samlet mellem 20.000 og 30.000 besøgende på pladsen, hvor også Den Kongelige Livgardes Musikkorps har spillet julen ind.

»I den nuværende situation ville det være uansvarligt at give anledning til, at så mange mennesker samles. Vi ser desværre ingen anden mulighed end at aflyse vores traditionelle lystænding i år. Vi har ventet lang tid med at træffe beslutningen, i håbet om at situationen ville ændre sig, men med de nuværende perspektiver har vi ikke set en anden udvej,” lyder det fra hoteldirektør Lucas Johansson.

Læs hele historien her.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Københavns hotelstop nærmer sig politisk behandling

Et forslag om at forbyde nye hoteller og udvidelser i store dele af Indre By skal behandles på Københavns Rådhus 26. oktober. Planen skal beskytte bylivet og give plads til flere boliger, men møder modstand fra dele af hotelbranchen.

Log ind