Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Da vi tog hul på 2020, var det i troen på endnu et år med økonomisk vækst og udvikling i en verden, der næsten syntes grænseløs. Ikke mindst hvad angik den grønne omstilling og handlemuligheder til at imødekomme den. Sådan skriver HORESTAs adm. direktør, Katia K. Østergaard, sammen med direktørerne fra Landdistrikternes Fællesråd, Landbrug & Fødevarer, Dansk Energi, De Samvirkende Købmænd, Dansk Industri og Danske Rederier i dagens udgave af Børsen.
Coronakrisens indtog har efterladt et forandret Danmark. Ikke mindst på vores arbejdsmarked, der aldrig før er blevet ramt så hårdt, så hurtigt. På længere sigt viser erfaringerne fra tidligere kriser – særligt finanskrisen – at ledigheden risikerer at ramme skævt og især gå ud over landdistrikterne.
”Vi ønsker, at Danmark finder en vej ud af coronakrisen, som åbner nye muligheder og ny udvikling i alle dele af landet. Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget allerede sat en række gode politiske initiativer i søen. Initiativer, der skal sikre vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Det har været nødvendigt, men der er brug for mere,” skriver de, og understreger, at mulighederne skal blive flere og ikke færre – uanset postnummer.
Med udgangspunkt i tidligere kriseerfaringer anbefaler Landdistrikternes Fællesråd, L & F, DI, Danske Rederier, DE, HORESTA og De Samvirkende Købmænd, at der etableres et vækstteam for landdistrikterne.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Arp-Hansen opgiver køb af Brøndums Hotel
31-07-2026
-
Taco Bell åbner sin første danske restaurant
31-07-2026
-
Cofoco vokser efter fokus på driften
31-07-2026
-
Cabinn løfter resultatet markant
31-07-2026
-
Turismen skaber hvert 20. job i Danmark
31-07-2026
-
Restaurationsbranchen trækker beskæftigelsen op
31-07-2026
-
SF lægger turistskatten til side
31-07-2026
-
Jensens Bøfhus taber sag om coronakompensation
31-07-2026
-
Villa Copenhagen løfter indtjeningen markant
31-07-2026
-
Gastrodanmark er trækplaster for mange turister
31-07-2026