Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I et skriftligt svar til Berlingske oplyser erhvervsminister Simon Kollerup (S), at den fortsatte smitte kræver handling, og at det desværre har konsekvenser for erhvervslivet. Han giver samtidig udtryk for, at han deler erhvervslivets frustration, men at der kan være snarlig afklaring på vej.

Men indtil videre ved branchen ikke, hvad der kommer til at ske. Kristian Nørgaard, politisk chefkonsulent i HORESTA, understreger, at det haster med at få en afklaring. For pressemødet tirsdag rammer allerede de københavnske spisesteder.

”Vi kan se, at det her pressemøde har meget stor betydning, og at der kommer rigtig mange aflysninger lige efter. Det på trods af, at det er en professionel branche, som har gjort rigtig meget. Vi frygter, at mange nu kommer til at lukke ned, og at det hurtigt kan sprede sig yderligere. Vi står foran en situation, hvor vi kan miste rollen som gastronomisk hub,” siger Kristian Nørgaard.

Læs hele historien her.

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Farvel til kaffeafgiften: Nu kan der være penge at spare på kaffen

Fra 1. januar 2027 bliver kaffeafgiften afskaffet. Det kan give lavere indkøbspriser og bedre indtjening for landets caféer, restauranter og hoteller. HORESTA glæder sig over afgiftslettelsen og opfordrer virksomhederne til allerede nu at forberede sig på ændringen.

Log ind