Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

De nye restriktioner i nattelivet ser allerede nu ud til at have fået voldsomme økonomiske konsekvenser for barer og natklubber. I en ny opgørelse - det såkaldte 'fadølsindeks' - fra Danske Bank fremgår det, at danskernes øjeblikkelige forbrug af våde varer i nattelivet er halveret, hvis man sammenligner med samme periode sidste år, skriver DR.

I HORESTA er de ikke overraskede over, at der nu er tale om en halvering af forbruget på barer og natklubber. Chef for turisme og oplevelsesøkonomi, Annette Hyldebrandt, fortæller, at HORESTAs medlemmer lige nu oplever en massiv tilbagegang i antallet af gæster i hele branchen.

”Vores branche er endnu mere i knæ nu end for 14 dage siden. Vi mangler at få noget lønkompensation, for løn er den største udgift for virksomhederne. Det presser dem allerhårdest. Det er vi nødt til at blive ved med at sige meget højt og tydeligt. Det vil få konsekvenser for arbejdspladser, for vores medlemmer er nødt til at tilpasse deres virksomheder og desværre sige farvel til medarbejdere,” siger Annette Hyldebrandt.

Læs hele historien her.

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Farvel til kaffeafgiften: Nu kan der være penge at spare på kaffen

Fra 1. januar 2027 bliver kaffeafgiften afskaffet. Det kan give lavere indkøbspriser og bedre indtjening for landets caféer, restauranter og hoteller. HORESTA glæder sig over afgiftslettelsen og opfordrer virksomhederne til allerede nu at forberede sig på ændringen.

Log ind