Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Selv om det går den rigtige vej med coronasmittetallet i Danmark, bliver de landsdækkende restriktioner forlænget. Serveringssteder skal fortsat lukke kl. 22., og kravet om mundbind og forsamlingsforbuddet på 50 personer består. Det står klart efter et pressemøde onsdag, hvor sundhedsminister Magnus Heunicke meddelte, at restriktionerne foreløbig gælder til den 31. oktober, skriver Jyllands-Posten.

”Smittetrykket var anledning til, at man indførte restriktionerne. Nu er det faldet. Så hvad skal der til, for at de forsvinder? Vi efterlyser en plan,” siger Kirsten Munch, politisk direktør i HORESTA.

Hun fortæller, at det især rammer omsætningen hårdt, at serveringssteder skal lukke kl. 22, og hun efterlyser, at restriktionerne bliver ”mere målrettede og endnu bedre begrundede”.

Læs hele historien her.

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Farvel til kaffeafgiften: Nu kan der være penge at spare på kaffen

Fra 1. januar 2027 bliver kaffeafgiften afskaffet. Det kan give lavere indkøbspriser og bedre indtjening for landets caféer, restauranter og hoteller. HORESTA glæder sig over afgiftslettelsen og opfordrer virksomhederne til allerede nu at forberede sig på ændringen.

Log ind