Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den danske hotelbranche befinder sig midt i en historisk krise. Det gælder også hotelkæden Brøchner Hotels. Derfor skal et nyt samarbejde med mere end 30 lokale virksomheder i København, gøre det mere attraktivt for lokale turister at besøge deres hoteller, skriver Børsen.

Det offensive initiativ hedder GO Local. Her samarbejder de blandt andet med ølvirksomheden Mikkeller og restaurantkæden Cofoco. Idéen er, at man som gæst får en fordel, hvis man besøger en af de virksomheder som Brøchner Hotels samarbejder med.

Det er ikke blot Brøchner Hotels, som står i en udfordrende situation. Ifølge politisk konsulent hos Horesta, Kristian Nørgaard, står hotelbranchen i en historisk ringe situation.

“Det står rigtig hårdt til. Nogle få har lige kunne ånde ud i sommer. Men særligt for hotellerne i hovedstaden har det været meget svære syv-otte måneder,“ siger han. Han uddyber samtidig med, at hotellerne på nuværende tidspunkt ligger mellem indeks 30 og 40.

Læs hele historien her.

Hotel Hesselet får nyt liv med japansk restaurant og historien i behold

Hotel Hesselet i Nyborg er i gang med en omfattende fornyelse, der skal bringe det knap 60 år gamle hotel ind i en ny tid uden at give slip på stedets særlige historie. Et af de mest markante nye kapitler bliver Restaurant Hi, hvor nordisk gastronomi, japansk inspiration og bare 20 pladser skal danne rammen om en ny restaurantoplevelse.

Museum får 63 millioner til ny udstilling

Danmarks Jernbanemuseum i Odense har fået 63 mio. kr. til en ny udstillingsbygning, der skal stå klar i 2030. Investeringen følger efter et rekordår, hvor museet havde 107.000 gæster.

Log ind