Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Mette Ravn er administrerende direktør for Vingsted Hotel & Konferencecenter ved Vejle og bestyrelsesformand for Gruppeforeningen af kursus- og konferencevirksomheder under HORESTA og bekymret for, hvad de mange restriktioner fra myndighederne gør ved møde- og konferencecentre landet over, skriver Randers Amtsavis.

”Den store udfordring er de restriktioner, der bliver bygget på hele tiden. Der er aldrig nogen, der bliver rullet tilbage. Når myndighederne melder en ny restriktion ud, og når den kun gælder for de næste 14 dage, så skaber det frygt og forvirring for branchens kunder, der ender med at aflyse. Jeg ved ikke, hvor mange møder regeringen har deltaget i, hvor man oplevede, at det er meningsskabende at mødes, når morgenmad, frokost og aftensmad skal indtages på den samme stol i mødelokalet, hvor mødet foregår?” spørger hun.

Mette Ravn tror, at politikerne har brug for at vise handlekraft, og hun er ikke i tvivl om, at det er svært for regeringen og for sundhedsmyndighederne, fordi de arbejder med krisestyring. Men de kortsigtede restriktioner virker som en stopklods for branchen, mener hun.

Læs hele historien her.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Fem forhold kan afgøre turistskattens skæbne

Regeringen overvejer ifølge et internt notat en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus som led i finansieringen af et kommende skatteudspil. Turistmonitor peger i en analyse på uenighed om både selve afgiften og anvendelsen af indtægterne.

Log ind