Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Restaurationsbranchen er hårdt presset for tiden, men restaurant-festivalen ‘DinnerDays’ som kørte i uge 42, har pustet lidt ilt i gløderne igen hos de medvirkende restauranter, fortæller DR P4 Østjylland.

Ifølge Kristian Nørgaard der er politisk chefkonsulent i HORESTA, skal kunderne også gerne vende tilbage i ugerne, der kommer, hvis restauranterne skal klare skærene.

“Vi har mistet hver femte af kollegerne i erhvervet, og skal vi beholde arbejdspladserne, så er der altså behov for at danskerne støtter de lokale restauranter,” siger han.          

Vismænd: Airbnb presser boligpriserne i København

Korttidsudlejning gennem Airbnb bidrager til stigende boligpriser i København, viser en ny rapport fra Det Økonomiske Råd. Omfanget af udlejningen er samtidig væsentligt større end i flere andre europæiske storbyer.

Log ind