Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Gæsterne er blevet væk fra de syd- og sønderjyske hoteller i 2020. Coronakrisen har betydet, at hotellerne i samtlige områder har færre overnatninger i år, end de havde sidste år. Værst ser det ud i det såkaldte Destination Trekanten. Dette område har til og med august i år haft 465.300 færre hotelovernatninger end i samme periode sidste år, skriver Fredericia Dagblad.

Det svarer til et fald på 51,1 procent. I hele landet er det kun København, der har oplevet en værre tilbagegang. Det viser en opgørelse fra VisitDenmark, der har medregnet Kolding, Vejen, Billund, Vejle og Fredericia i Trekanten.

Chef for erhvervsudvikling i Business Kolding, Tove Gæmelke, mener, at årsagen til, at Trekantområdet har oplevet et større fald, er, at området normalt tiltrækker rigtig mange erhvervsgæster fra både ind- og udland.

Læs hele historien her.

Hotellerne vokser trods fald i danske overnatninger

Danmark registrerede færre turistovernatninger i september end samme måned sidste år. Hotellerne var den eneste overnatningsform med fremgang, mens den samlede turisme fortsat ligger over niveauet fra 2025.

Hoteller sætter sommerrekord trods fald i turismen

Danmark havde 5 pct. færre turistovernatninger i august 2026 end året før. Hotellerne var den eneste overnatningsform med fremgang og satte samtidig sommerrekord med 7,4 mio. overnatninger i juni, juli og august.

Log ind