Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

”Tryghed er fundamentet for fremgang,” sagde Mette Frederiksen tirsdag fra talerstolen, da hun leverede åbningstalen for Folketinget. Det fortæller Jyllands-Posten.

Her varslede Mette Frederiksen fire initiativer, der skal sikre mere tryghed. Et af disse var, at det skal være muligt at give personer, der har begået vold i nattelivet op til to års udelukkelse fra natklubber og barer.

Hos HORESTA pointerer Annette Hyldebrandt, chef for Turisme og oplevelsesøkonomi og ansvarlig for nattelivsvirkomheder, at der generelt er trygt i nattelivet.

”Det er vigtigt at pointere, at volden i nattelivet generelt er for nedadgående og har været det i mange år. Og vores medlemmer ønsker også at bidrage til at forebygge vold ved at have dørmænd ved indgangen til virksomhederne samt fokus på høj sikkerhed indenfor. Vores medlemmer oplever ikke mange voldsepisoder,« siger Anette Hyldebrandt.

På trods af den generelt trygge stemning i nattelivet hilser HORESTA regeringens initiativ velkommen.

Læs hele historien her.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Fem forhold kan afgøre turistskattens skæbne

Regeringen overvejer ifølge et internt notat en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus som led i finansieringen af et kommende skatteudspil. Turistmonitor peger i en analyse på uenighed om både selve afgiften og anvendelsen af indtægterne.

Log ind