Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Der er stadig ikke kommet penge på kontoen hos virksomheder, der har brug for hjælp gennem regeringens hjælpepakker. Erhvervslivet blev ellers i slutningen af august lovet, at de kunne få kompensation for tiltag, som gik særligt hårdt ud over udvalgte brancher, skriver DR.

Det gælder blandt andet åbningsforbud, lukketidsbegrænsninger, forsamlingsforbud og rejsevejledninger. Men her halvanden måned senere er der stadig ikke sket noget.

”Det er rigtig lang tid siden, og vi kan ikke forstå, at vi ikke kan få de penge, vi er stillet i udsigt. Regningerne skal betales nu og her. Jeg tænker, at medarbejderne gerne vil have deres løn. Vi har behov for penge nu, for hvis man ikke kan betale sine regninger, så går man konkurs,” siger Kristian Nørgaard, politisk chefkonsulent i HORESTA.

Læs hele historien her.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Log ind