Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Coronakrisen har sendt de danske forlystelser ud på en rutsjebanetur. Med nedlukningen af landet oplevede branchen i år en markant nedgang i antallet af besøgende. Og selvom parkerne nu for længst er åbnet igen, spøger coronaen stadig, fortæller TV2.dk.

Derfor skal gæster i blandt andet Djurs Sommerland heller ikke regne med at kunne spænde sig fast i nye forlystelser til næste år. Det fortæller Henrik Nielsen, der er administrerende direktør:

”Vi kommer som altid til at lave nogle forbedringer, men ikke større nyheder. Det bunder i, at vi i marts udskød en meget stor udvidelse indtil 2022, fordi vi ikke engang vidste, om vi kunne åbne op i år.”

Læs hele historien her.

Tivoli åbner julen på fredag med en million lys

Den 13. november åbner Tivoli sin 33. julesæson med julemarked, en million lys og nye oplevelser. Forlystelseshaven forventer en million gæstebesøg og vil fastholde julemarkedets position blandt verdens bedste.

Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning

Tivoli har øget omsætningen med 6 pct. i tredje kvartal, hvor både indtjening og besøgstal er steget. Fremgangen skyldes blandt andet åbningen af det nye japanskinspirerede forlystelsesområde Hikari.

Log ind