Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hvis der er to ting, København er ramt af i disse tider, så er det tomme hotelværelser og boligsøgende studerende, skriver TV2 Lorry.

På Savoy Hotel på Vesterbrogade sad hoteldirektør Karim Nielsen og grublede over, hvordan de igen skulle få fyldt værelserne op og få skabt liv på det gamle hotel.  Og han fandt svaret i nogle af de mange hundrede unge studerende, der er flyttet til København for at studere, men som endnu ikke har fået foden indenfor på boligmarkedet. Så Karim Nielsen besluttede sig for at leje enkeltværelser ud til studerende for 5.500 kroner om måneden, hvilket har været en succes for alle involverede.

”De er allesammen enormt glade. Det, de primært er glade for, er, at det er et hotel, der ligger midt i byen og er tæt på universitetet og CBS, fremfor de måske skulle helt ud til Høje-Taastrup eller andre steder uden for byen for at bo,” siger Karim Nielsen til TV 2 Lorry.

Læs hele historien her.

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Log ind