Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Sundhedsministeren opfordrer restauranter og caféer til at indsamle kontaktoplysninger på deres gæster. Men trods stigende smittetal har myndighederne endnu ikke brugt oplysningerne til at opspore smittede. Og Styrelsen for Patientsikkerhed kan ikke give et klart svar på, hvornår det vil ske. Det fortæller DR Detektor.

Det er nu en måned siden, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) første gang opfordrede restauranter og caféer til at indsamle oplysninger om gæsterne.

HORESTA efterspørger stadig "klare svar" på, hvordan registreringen af restaurantgæster konkret skal foregå, og hvad oplysningerne skal bruges til.

”Ministeren satte en vejledning i høring hos os, men den giver ikke fyldestgørende svar på, hvordan restauranter konkret og i praksis skal indsamle, opbevare og overdrage gæsters oplysninger, eller hvad de oplysninger helt præcist skal bruges til,” siger fødevarechef i HORESTA, Tine Skriver.

Læs hele historien her.

København sætter 46 mio. kr. af til kontrol med udlejning

Københavns Kommunes budgetaftale for 2027 afsætter samlet 46 mio. kr. til en ny boligpatrulje og den sagsbehandling, som indsatsen ventes at medføre. Patruljen skal blandt andet føre kontrol med ulovlig korttidsudlejning og ulovlig hoteldrift, men de konkrete beføjelser afhænger fortsat af kommende lovgivning.

Regeringen forventer stort prisfald fra lavere moms

Regeringen regner foreløbigt med, at omkring 96 pct. af den planlagte momsnedsættelse på fødevarer vil slå igennem som lavere priser for forbrugerne. Beregningen bygger på en antagelse om fuldt prisgennemslag fratrukket virksomhedernes administrative omkostninger ved et differentieret momssystem.

Log ind