Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Der bliver premiere på et nyt bookingsystem, så gæsterne skal bestille tid til deres juletur i Tivoli på forhånd, og et eksternt vagtfirma skal sikre, at der ikke samler sig gæster på pladsen og på fortovene foran Tivoli. Formålet er naturligvis at tage de nødvendige forholdsregler mht. covid-19 og sikre gæsterne en god oplevelse i Tivoli.

For at fordele gæsterne inde i Tivoli flytter bl.a. Julemanden væk fra Pantomimeteatret og flere nye jule-og lysopsætninger bliver placeret rundt om Tivoli Søen. Gæsterne opfordres til at planlægge deres besøg og undgå de travle lørdage i den 82.000 m2 store forlystelseshave.

Tivolis direktør Susanne Mørch Koch siger:

”Vi kan være mange i Tivoli, hvis bare vi ikke kommer på samme tid. Derfor indfører vi nu et bookingsystem, hvor gæsterne på forhånd skal bestille tid. Vi tager ansvaret for pladserne og fortovene foran indgangene med bistand fra et vagtfirma, der guider gæsterne ad de ensrettede veje til indgangen. Samtidig har vi fordelt flere udendørs oplevelser ud i hele haveanlægget. Vi opfordrer gæsterne til at kigge på vores gæsteprognoser på tivoli.dk, før de planlægger deres besøg. Vi tøver ikke med at lukke indgangene, hvis vi skønner, det er nødvendigt for at undgå trængsel, men målet er, at det ikke bliver nødvendigt med det nye bookingsystem.”

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

Forlystelsesparker satser mere på overnatning

Danske forlystelsesparker har udvidet deres overnatningskapacitet og tiltrækker flere gæster på miniferier. Samtidig efterlyser Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark større anerkendelse af parkernes betydning for turismen og mere fokus i VisitDenmarks markedsføring.

Tivoli gør længere halloweensæson permanent

570.000 gæster besøgte sidste år Tivoli under den forlængede halloweensæson. Nu gør forlystelsesparken udvidelsen permanent og ser potentiale i at styrke efteråret som turismesæson i København.

Log ind