Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Med introduktionen af regeringens seneste coronarelaterede varslingssystem er der godt nyt for de danske restauranter, men samtidig kan det være en meget dyster prognose, skriver FødevareWatch. Det vurderer flere økonomer til Berlingske, hvor bl.a. cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen, lægger vægt på, at det seneste varslingssystems fem "risikoniveauer" godt nok giver de danske restauranter en bedre idé om, hvad der kan være i vente, hvis smittetrykket stiger.

Hvert af de såkaldte "risikoniveauer" indeholder hver sit sæt restriktioner for det danske samfund alt efter den gældende smitteudvikling – samtidig peger cheføkonomen dog på, at bl.a. niveau fem indebærer restriktioner, som er markant skrappere end dem, man hidtil har set gennem krisen.

"Restauranter må ikke engang sælge takeaway, hvilket er noget overraskende. Det er en absolut nedlukning. Hvis man kommer derhen og vælger at gå ind i det femte risikoniveau, så kommer det til at have et stort tilbageslag for økonomien," siger Helge J. Pedersen bl.a. til avisen, som møder opbakning hos overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet, Carl Johan Dalgaard.

Læs hele historien her.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Log ind