Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Erhvervslivet i Nordjylland får nu en økonomisk håndsrækning.

Det ligger fast, efter at man blandt partierne på Christiansborg er blevet enige om en ny hjælpepakke.

Aftalen kommer, selvom nedlukningen i de syv kommuner nu officielt er afsluttet. Men hjælpepakkerne er stadigvæk nødvendige, lyder det fra Horesta.

Det skyldes, at eksempelvis hoteller, spillesteder og restauranter har forberedt sig på, at forretningen skulle være lukket frem til 3. december, som det officielt blev meldt ud. Derfor har de blandt andet aflyst arrangementer.

”Når vores kunder hører, at vi skal lukke ned, så annullerer de jo alt. Det siger sig selv. Meget efter 3. december er også aflyst,” siger formand for Horesta i Nordjylland Lars Mouritzen.

Hjælpepakken indeholder blandt andet:

  • Adgang til den generelle kompensationsordning for faste omkostninger, hvis virksomheder har en omsætningsnedgang på minimum 30 pct.
  • Virksomheder, der er ramt af, at deres medarbejdere ikke kan komme på arbejde, mangler vigtige leverancer eller generelt oplever produktionsnedgang, kan få kompensation.
  • Der laves en særskilt kompensationsordning for selvstændige mv. bosat i en af de nedlukkede kommuner, der ikke kan pendle til deres forretning uden for kommunerne.
  • For at genstarte turismen styrkes markedsføringen af Nordjylland som destination med 5 mio. kr.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind