Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Nedlukninger, begrænsninger og restriktioner er blevet hverdag under den aktuelle coronakrise, og det har især haft store konsekvenser for turismebranchen, som har måttet se langt efter de internationale storby- og erhvervsturister. Nu er der imidlertid optimisme at spore indenfor erhvervs- og mødeturismen.

VisitAalborg kan nemlig bekræfte, at Radiograf Rådet i skarp konkurrence med store destinationer verden over har vundet værtskabet for ’23rd International Congress of Radiographers and Radiological Therapists’ i 2024. Kongressen vil blive afholdt i Aalborg og ventes at tiltrække mellem 1.000 og 1.200 deltagere fra hele verden, som vil være i byen i fire til seks dage.

Radiograf Rådet er den overenskomstbærende fagforening for danske radiografer og radiografstuderende. Foreningen råder over 2.500 medlemmer i Danmark og har tilknytning til tilsvarende organisationer på verdensplan. Aalborg vil således komme til at emme af radiografisk aktivitet, og det vil ifølge Hanne Kristiansen, kongreschef hos VisitAalborg, have en positiv indflydelse på byens erhvervsliv:

”Vi er enormt stolte over, at Aalborg skal huse ISRRT-kongressen i 2024. Det er den hidtil største internationale kongres på aalborgensisk jord, som vil få stor betydning for aktivitetsniveauet på byens konference- og mødesteder, hoteller og restauranter og ikke mindst for byens detailaktører. Det er en stor forløsning i denne tid, hvor den aktuelle coronakrise især har revet tæppet væk under service- og turismeerhvervet med nedlukninger, restriktioner og manglende omsætning,” siger Hanne Kristiansen.

Hotel Hesselet får nyt liv med japansk restaurant og historien i behold

Hotel Hesselet i Nyborg er i gang med en omfattende fornyelse, der skal bringe det knap 60 år gamle hotel ind i en ny tid uden at give slip på stedets særlige historie. Et af de mest markante nye kapitler bliver Restaurant Hi, hvor nordisk gastronomi, japansk inspiration og bare 20 pladser skal danne rammen om en ny restaurantoplevelse.

Museum får 63 millioner til ny udstilling

Danmarks Jernbanemuseum i Odense har fået 63 mio. kr. til en ny udstillingsbygning, der skal stå klar i 2030. Investeringen følger efter et rekordår, hvor museet havde 107.000 gæster.

Log ind