Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det føles som om, at der er gået tre år siden marts. Jeg føler mig flere år ældre end dengang; den følelse har jeg aldrig haft før, siger Kadeaus chefkok og medejer, Nicolai Nørregaard, som tager imod i Kadeaus tostjernede københavnske filial, som netop er genåbnet efter at have været lukket mere end et halvt år, skriver Berlingske.

Timingen var imidlertid mildest talt uheldig for Kadeau, for kassen var tom som vanligt i slutningen på vinteren, for det er om sommeren, at Kadeau tjener pengene; ikke bare på Bornholm, men også i København, hvor de mange velbeslåede foodie-turister tidligere år gjorde juli til bedste måned.

”Der er ingen hemmelighed, at vi har haft nogle dårlige år med røde tal. Dengang havde vi nogle partnere, som havde andre ambitioner end bare Kadeau. Vi havde for eksempel åbnet grillbaren BobbaBella i Tivoli og overtaget Hallegaard og et mosteri på Bornholm. Der var simpelthen bare ikke båndbredde til at følge det dørs. Så sidste sommer måtte vi erklære BobbaBella og Hallegaard konkurs, hvilket kostede en del penge,” fortæller Nicolai Nørregaard.

Ægtepar bag Restaurant Jordnær åbner vinbar i København

Eric Kragh Vildgaard og Tina Kragh Vildgaard, der står bag den trestjernede Michelinrestaurant Jordnær i Gentofte, åbner vinbaren Sève i København i april 2027. Det nye sted kombinerer vinbar og restaurant med plads til omkring 30 gæster.

Nye kokkeprofiler: Bedre match mellem uddannelse og virksomhed

Nye profiler på kokkeuddannelsen gør det lettere at uddanne elever med afsæt i virksomhedens køkken og produktion. Det giver tydeligere rammer for oplæringen og færre krav om udstationering – samtidig med at kokkeuddannelsens faglighed fastholdes.

Log ind